Handelsbetingelser

Mette Maries Køkken

Aflysning af kurser

Mette Maries Køkken forbeholder sig ret til at aflyse kurser ved for få tilmeldte eller ved sygdom. Det vil være muligt at flytte sin tilmelding til et andet kursus med ledige pladser. Det kan ikke garanteres, at et aflyst kursus oprettes på et senere tidpunkt. Det vil også være muligt at få sine penge retur. Mette Maries Køkken kontakter de tilmeldte pr. telefon eller e-mail ved aflysning.

Forbehold

Der tages forbehold for tryk- og tastefejl på hjemmesiden.

Fortrydelsesret

Du skal være opmærksom på, at billet til et kursus eller et madarrangement ikke refunderes eller ombyttes. Billetten kan dog videregives til tredjemand. I henhold til en undtagelse i forbrugeraftaleloven, er der ikke en fortrydelsesret ved "rekreative fritidsaktiviteter, hvis det fremgår af aftalen, hvilken dag eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres (f.eks. bestilling af biografbilletter og teaterbilletter)". Det betyder, at køb af et kursus eller et madarrangement er bindende, og det kan ikke refunderes, hvis du bliver syg eller ikke kan deltage. Se evt. www.forbrug.dk

Madarrangementer på gården (selskaber)

Afbestilling af et madarrangement på gården skal rettidigt ske skriftligt senest 4 uger inden dato for afvikling af det bestilte arrangement. Ved afbestilling mellem 1 og 4 uger før arrangementet kræves en godtgørelse, der svarer til 50% af prisen for de afbestilte ydelser. Ved afbestilling mindre end 1 uge inden arrangementet kræves en godtgørelse, der svarer til 75% af prisen for de afbestilte ydelser.

En uge inden afholdelse gives skriftlig besked på mail til Mette Maries Køkken om det endelig antal. Det kan der efterfølgende ikke ændres på.

Madarrangementer ud af gården

Afbestilling af et madarrangement ud af gården skal rettidigt ske skriftligt senest 4 uger inden dato for afvikling af det bestilte arrangement. Ved afbestilling mellem 1 og 4 uger før arrangementet kræves en godtgørelse, der svarer til 50% af prisen for de afbestilte ydelser. Ved afbestilling mindre end 1 uge inden arrangementet kræves en godtgørelse, der svarer til 75% af prisen for de afbestilte ydelser.

En uge inden afholdelse gives skriftlig besked på mail til Mette Maries Køkken om det endelig antal. Det kan der efterfølgende ikke ændres på.

Gavekort

På gavekort er der 14 dages fortrydelsesret ifølge forbrugeraftaleloven. Du kan få refunderet dit køb af gavekort ved at sende det retur til Mette Maries Køkken senest 14 dage fra købsdatoen. Gavekortet skal anvendes inden 3 år fra købsdatoen. Gavekortet kan kun benyttes til kurser og madarrangementer i Mette Maries Køkken.

Personlige oplysninger og fortrolighed

Ingen personlige oplysninger, der registreres, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis og er kun tilgængelige for Mette Maries Køkken.

Ved køb bedes du indtaste navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren.

Desuden registrerer vi IP-adressen, hvorfra eventuelle køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men vil på foranledning af statslige autoriteters forespørgsel blive udleveret til disse.

Jf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af eventuelle indsigelser foretager vi sletning i det omfang, det ønskes.

Hvis man selv ønsker det, bruges oplysningerne til udsendelse af eventuelle opskrifter eller et nyhedsbrev.

Service til madarrangementer ud af gården

Service skal tilbageleveres til Mette Maries Køkken i rengjort stand senest 2 døgn efter arrangementets afholdelse. Der betales et depositum på 400,- kr. for service, som refunderes ved tilbagelevering af service.

Forbehold for råvarer

Der tages forbehold for råvareændring som følge af, at en råvare ikke kan skaffes. Mette Maries Køkken vil tilstræbe at opfylde aftalen med en alternativ råvare i dialog med køber.

Inspiration

Madklub

Lad hverdagen få et skønt pusterum, og slut dig til vores hyggelige madklub. Hver måned åbner vi dørene til Mette Maries Køkken for en særlig aften med fællesspisning – vælg mellem tirsdag, onsdag eller torsdag.

RESERVER EN PLADS

Kurser

Oplev madens magi på kursus hos Mette Maries Køkken.

Hos Mette Maries Køkken byder vi velkommen til en verden af kulinariske opdagelser gennem vores inspirerende madkurser. Vores kurser er designet til at vække dine sanser og give dig masser af inspiration til at tage med hjem. Uanset om du er nybegynder eller en erfaren madentusiast, har vi noget for enhver smag.

LÆS MERE OM VORES KURSER

Fester

Er du på udkig efter det perfekte sted at holde din næste fest? Mette Maries Køkken kombinerer hyggelige omgivelser med udsøgt mad. Vores selskabslokale, med plads til 50 gæster, tilbyder den perfekte ramme for at fejre særlige øjeblikke med dine kære.

LÆS MERE OM FESTER

Her bor vi


Kontakt
Mette Maries Køkken
Rødengvej 35 / Borød
4180 Sorø

Telefon 28 91 49 72
mail@mettemarieskoekken.dk

Sparekassen Sjælland 0541 208507