FacebookInstagram

Herreaftener

En hyggelig venneaften med mørt kød og kokketricks, der imponerer konen

Vores herreaftener hos Mette Maries Køkken sætter fokus på det grove, rustikke og velsmagende basiskøkken. Tag dine venner med til en hyggelig og sjov aften, hvor I lærer nogle af de kokketricks, der kan løfte de velkendte maskuline favoritretter til nye højder.

Mørt kød og lækre saucer
Ingen mandeaften uden mørt og saftigt kød. Vi ser både på de velkendte bøffer og stege, men også på mindre kendte udskæringer, der ofte er mindst lige så lækre. Vi fokuserer også på tilbehøret, der kan betyde forskellen mellem en hæderlig og en virkelig god ret.

Til kødretter hører en god sauce. Men hvordan tilbereder man egentlig en rigtig bearnaise fra bunden eller en lækker rødvins- eller whiskysauce? Når du og dine venner først har lært det, går I aldrig tilbage til pulversaucerne!
Kontakt os og få en snak om dine ønsker.

Et væld af temaer
Aftenen kan også rettes mod øl-, vin-, whisky- eller cognacsmagning. Her kan I samtidig lære at vælge alkohol, der passer til forskellige retter. Temaet kunne også være ”grillmesteren”, hvor grillen sætter scenen for madlavningen. Her kan man f.eks. også se på brugen af marinader, chili og meget andet. 

Uanset hvilket tema, I vælger, kan I være sikre på en sjov og uforglemmelig aften i madglædens tegn.
Kontakt os og få en snak om dine ønsker.

Faste arrangementer

01

MADKLUB

13.10.21 (udsolgt) | 14.10.21 (udsolgt) | 26.10.21 (udsolgt) | 27.10.21 (udsolgt) | 28.10.21 (udsolgt) | 09.11.21 (udsolgt) | 10.11.21 (udsolgt) | 16.11.21 (udsolgt) | 17.11.21 (udsolgt) | 24.11.21 (udsolgt) | 01.12.21 (udsolgt) | 02.12.21 (udsolgt) | 08.12.21 (udsolgt) | 09.12.21 (udsolgt) | 14.12.21 (udsolgt) | 15.12.21 (udsolgt) Kom til fællesspisning på gården en tirsdag, onsdag eller en torsdag i hver måned Læs mere

Forkæl dig selv og din familie med en månedlig fridag fra indkøb, aftensmad og opvask. Kom forbi Mette Maries Køkken en tirsdag, onsdag eller en torsdag i hver måned og nyd et godt gedigent måltid hverdagsmad med et twist. Du bliver mæt, inspireret og får måske samtidig nogle nye bekendtskaber.

Pris og info
Madklubben er åben for alle, men tilmelding er nødvendig, da pladserne er begrænsede.

- Vi spiser kl. 18.00-20.30

- Pris pr. voksen: 275 kr.

- Pris pr. barn: 200 kr.

Prisen inkluderer maden, et glas vin, saft eller en øl og kaffe/te.

02

MADKLUB-to-go

20.04.21 (udsolgt) | 21.04.21 (udsolgt) Vi er i gang med at genstarte Mette Maries Køkken og gryderne skal i gang igen. Derfor er der MADKLUB-to-go tirsdag den 20.4 og onsdag den 21.4 Læs mere

Menuen er inspireret af det danske forår og italiensk madkultur:

Tomatsuppe, friskost med ramsløg, knas og brød.

Marineret svinemørbrad med bacon, små kartofler, to slags forårssalater og rabarberchutney.

Ost, sylt og knækbrød.

Tiramisu og biscotti.

Prisen er 275 kroner pr person.

Afhentning på gården mellem kl.17.00-18.00

03

Irsk aften i Mette Maries Køkken med Innishere DEN 11.5 og 12.5 2021

11.05.21 (udsolgt) | 12.05.21 (udsolgt) Vi serverer mad inspireret af det irske køkken med irsk øl og derefter spiller gruppen Innishere Irsk folkemusik. I pausen serveres kaffe/te med kage og Irish Whiskey.
Pris 300kr. Vi starter kl. 18.30 - kom gerne kl.18.00
Øl, sodavand og vin er ikke incl. i prisen.
Der er begrænset plads, så husk at tilmelde jer her på siden eller på 28914972 eller mail@mettemarieskoekken.dk Læs mere

Innishere består af 4 lokale musikere, der spiller Irsk/skotsk folkemusik.
Gruppe består af: Bent på guitar og vokal, Karen på Harmonika, Carsten på violin, Niels på bodhran (irsk håndtromme) og Vibeke på tværfløjte.

04

En aften med rygeost

27.05.21 (udsolgt) Sammen med Erik og Knud skal vi sammen hylde den fynske rygeost. Knud vil fortælle om hans lange liv som mejerist og vi skal sammen smage dejlig retter med rygeost.

Læs mere

18.00: Vi drikker et glas vin i gården, mens rygeosten får den sidste røg og vi smager på Knuds medbragte rygeost.

18.15: Vi hører Knud fortælle røverhistorier fra et langt liv med oste og rødvin. 

18.30: Mette Marie fortæller om aftenens rygeoste-menu: Forret, hovedret og dessert.

21.00: Tak for i aften.

Pris pr. deltager 350 kr. Inkl. historier, rygeost menu, 2 gl. vin og kaffe/te.

Erik Skibsteds beskrivelse af arrangementet:

Forår er for mig uløseligt forbundet med 3 ting: Rygeost, radiser og purløg på rugbrød eller rustikt hvedebrød eller knækbrød eller helt uden brød i salat eller til dessert og jeg kunne blive ved. Mulighederne er mange med dette eneste originale danske bidrag til europæisk ostekultur.

Knud er gået på pension efter et rigt liv som mejerist forskellige steder i verdenen. Blandt andet mange år i Spanien. 

Jeg traf Knud i Sct. Knuds kirke i Odense til kirkekaffen efter gudstjenesten. 

Den sindige thybo påstod hårdnakket, at han kunne lære mig at lave rygeost - og så skulle jeg i øvrigt med på hans årlige pensionist- og vinrejse til Spanien. Jeg har ham under mistanke for at mangle en enkelt deltager for at kunne gennemføre rejsen.

Afslutning: Knud fortæller om dette års vinrejse i september

https://youtu.be/Ki9JmDwqFWg

05

SØNDAGSBRUNCH

20.06.21 (udsolgt) | 10.10.21 (udsolgt) Tid til at twiste din brunch. Læs mere

Kom til søndagsbrunch ... en af de faste aktiviteter på gården.
Vores tanke er at skabe nogle søndage, 4 gange om året, hvor der skal være tid til at være sammen over et godt måltid, tid til at hygge og tid til at snakke.

Søndagsbrunch på gården vil variere alt efter sæsonerne, og vi vil prøve at tilføre nye retter og twiste den klassiske brunch, så der måske kan komme lidt ny inspiration med hjem.

Pris og info
Der er plads til små og store familier, men tilmelding er nødvendig, da pladserne er begrænsede.

- Vi spiser kl. 11-14
- Pris pr. voksen: 275 kr.
-
Pris pr. barn: 150 kr.

Prisen inkluderer maden, kaffe/te og juice.

Temakurser – weekend

01

Syltning med alle sanser - Ny dato søndag den 4.7. 2021

04.07.21 Syltedronningen Helena og jeg deler på dette kursus vores store passion for at sylte og vores bedste opskrifter. Du får inspiration til dit eget syltekøkken, så glas med sødt, surt og krydret vil indgå helt naturligt ved måltiderne. Jeg fortæller, hvordan jeg sammensætter mine menuer med syltet tilbehør. Vi sætter gang i syltegryderne og twister de gode, gamle opskrifter. Du får glas af alle slags med hjem til dit eget forråd, så du kan sætte hjemmesyltet på spisebordet og med fine etiketter. Læs mere

Hvad skal vi arbejde med?
- Forskellige former for konservering og råsyltning 
- Kogning af syltetøj, marmelade, gele, chutney, pickles og relish
- Brug af sukker og krydderier 
- Afprøvning af nye krydderiblandinger

Forløbet
Vi starter med en introduktion til det at konservere og gennemgår årstidens frugter, bær og grøntsager, som vi kan sylte. Helena giver gode råd om valg af sylteglas, hygiejne, konserveringsmidler og holdbarhed, og hvordan vi bedst udnytter råvarerne, tilsætter krydderier og, måske vigtigst af alt, smager det syltede til, før det hældes på glas.

Når der dufter dejligt i køkkenet af friskbagt brød og alle vores nylavede syltesager, dækker vi bord og samles for med alle sanser at smage og nyde de mange varianter af årstiden på glas. 

Dato og pris 
Kurset afholdes søndag den 4. juli 2021 kl. 10-15.00

Pris: 895kr./person. 

Morgenkaffe/te med brød, ost og sylt.

Inspirationsfrokost med drikkevarer.

Eftermiddagskaffe/te med sødt og sylt

Sylt på glas med hjem

Antal deltagere: 16

Læs mere om Syltedroningen på hendes hjemmeside:

https://www.syltedronningen.dk/

Tilmeld dig her
02

Smagsforedrag: Syltning & Sanselighed

22.10.20 (udsolgt) Vær med til en velsmagende aften i selskab med Helena og Mette Marie. Lyt med når Syltedronningen Helena ruller ud med smagsforedraget Syltning & Sanselighed og spis med når Mette Marie tryller med råvarerne i sit køkken. Der er begrænset plads så meld til i god tid. Læs mere

Dato og pris 

Pris: 395 kr./person

Prisen inkluderer et inspirationsmåltid

Antal deltagere: 30

Læs mere om Syltedroningen på hendes hjemmeside:

https://www.syltedronningen.dk/

03

Glutenfri bagekursus med Karina Baagø - Nye datoer i 2021

07.02.20 (udsolgt) | 20.02.20 (udsolgt) Knæk koden til lækkert, luftigt glutenfrit brød - som hele familien vil spise!

I samarbejde med Mette Maries Køkken afholder Karina Baagø glutenfri bagekursus.
Læs mere

04

EFTERÅRSFERIE FOR FLERE GENERATIONER

19.10.21 (udsolgt) Et køkken danner en fantastisk ramme for mødet mellem generationerne. Und dig selv en dejlig oplevelse med dine børn eller børnebørn hos Mette Maries Køkken. Her samles vi om en hyggelig og legende indføring i madkunsten. Vi viser børnene, hvor sjovt og let det kan være at lave mad – og hvor godt det smager, når man selv har været med. Læs mere

Hvad skal vi arbejde med?
- Mad med flotte farver
- Bagning af lækkert brød
- Bagning og pyntning af flotte kager

Forløbet
Fællesskabet er nøgleordet i dette kursus. Vi tilbereder sjove og spændende retter, og der er opgaver til alle – store som små. Undervejs lærer børnene om smag, konsistens og farver i maden. Vi udhuler græskar og hygger os med ild i udendørspejsen. Børnene vil opdage, hvordan græskarkødet kan bruges både i suppe, kage og brøddej. Til sidst dækker vi bord, spiser den lækre mad, og nyder at det er efterårsferie. 

Kaffe/te og saft er med i prisen.

Dato og pris 
Kurset afholdes tirsdag d. 19. oktober 2021 
kl. 11-15. Pris: 275 kr.

05

BAG DIT BRØD FRA BUNDEN

10.01.21 (udsolgt) | 31.10.21 (udsolgt) Oplev glæden ved at bage dit eget brød fra bunden. Det giver lækre brød med masser af smag, som du ikke finder i samme kaliber i supermarkedet. – Og så er det både let, sjovt og billigt. Læs mere

Hvad skal vi arbejde med?
- Bage- og ælteteknikker
- Gær
- Surdeje
- Fordej
- Koldhævning
- Brug af forskellige meltyper, korn og gryn
- Maling af eget mel i stenkværn

Forløbet
Dagen begynder med kaffe/te og en smagsprøve på hjemmebagt brød. Vi gennemgår de forskellige teknikker og opgaver. Bagefter skal du selv prøve kræfter med teknikkerne. Nogle af dejene er forberedt i forvejen, så vi kan bruge tiden på at ælte og bage.

Når duften af friskbagt brød breder sig gennem køkkenet, gør vi klar til at nyde resultatet af vores indsats: Lækkert nybagt brød med egne rørte friskoste, røget kød og syltetøj samt kaffe/te.

Frokost, juice og kaffe/te er med i prisen.
Du får opskrifter, surdej, fordej, friskmalet mel og poser med friskbagt brød med hjem.

Dato og pris
Kurset afholdes søndag fra kl. 10-15. Pris: 600kr.

06

JULEBAGNING

21.11.21 (udsolgt) Julen er fyldt med gode traditioner og en af dem er at bage. Hos os er det altid mormor, der bager, og vi nyder godt af brunkager, klejner, jødekager, vaniljekranse, ølkage og mange flere. Hvilke småkager skal I bage i år? Kom og få inspiration og medbring gerne din yndlingsopskrift på julebag. Der bliver bagt mange småkager, så der er mulighed for at få smagsprøver med hjem. HUSK kagedåser. Læs mere

Hvad skal vi arbejde med?
- Gode teknikker i forhold til æltning, køl, frys, udrulning og bagning af småkagedej
- Krydderier, tørrede frugter og nødder
- Dele opskrifter
- Opbevaring

Forløbet
Vi starter med kaffe og te, deler de gode historier omkring julebagning og gennemgår opskrifterne. Alle laver forskellige deje, og vi bager mange slags småkager. Undervejs tilbereder vi en let frokost, dækker bord og nyder duften i køkkenet. Dagen slutter med smagsprøver på vores egne julesmåkager og så skal der fyldes i kagedåserne.

Dato og pris 
Kurset afholdes søndag d. 21. november 2021
kl. 11-15. Pris: 600 kr.

Tilmeld
dig vores nyhedsbrev

Bliv opdateret på kurser og modtag de nyeste opskrifter